Start blå rute ved picnic plads vest for Bunken Station. Du kommer forbi højdepunktet Flagbakken samt vådområdet Tudsehav og Lillesø.
Lav evt. en afstikker af Milevej til Råbjerg Mile (ca. 2 km retur).
Start gul rute ved Bunken Camping eller på rastepladsen ved Ålbækvej. Turen går forbi skovsøerne Birkesø og Lillesø. Du kan også finde kulturspor fra 2. Verdenskrig. De to ruter sammenlagt er 8,1 km.
Underlag: Både grusvej, asfalt, skovvej og trampesti.
OBS: ”Bamsepladsen” ved Bunken station med vand, bålsted og lille bålhytte. Rastepladsen syd for Bunken Camping - kryds Ålbækvej og jernbanen med forsigtighed.
Parkering:
- P-plads (blå) Råbjergvej – ligevest for Bunken Station
- P-plads (gul) Ålbækvej 288, 9982 Ålbæk – Bunken Camping/rastepladsen
Kontakt:
Naturstyrelsen Vendsyssel, vsy@nst.dk