Gå til hovedindhold

Slap-af-rum

Slap-af-rum er steder i naturen, hvor du kan finde ro og fordybelse, og få frisk luft til dine tanker.

Indhold

    Vil du have masser af naturvitaminer og ny energi til hjernen, så prøv vores slap-af-rum.

    Et Slap-af-rum består, udover selve naturområdet, ganske simpelt af en bænk, der falder ind i omgivelserne, et skilt med en forklaring på oplevelsesværdien, info omkring Slap-af-rum og en QR kode til yderligere info.

    I Frederikshavn Kommune er der allerede etableret en 2 kilometer lang demonstrationssti i Knivholt Skoven ved Frederikshavn. Stien har alle otte Slap-af-rum, og der arbejdes på at etablere flere Slap-af-rum på udvalgte steder i Skagen, Sæby og Frederikshavn.

    Slap-af-rum bygger på dansk og international forskning om naturens evne til at skabe balance og ro i det menneskelige sind, få vores tanker til at falde på plads og give overskud og nærvær.