Åsted Ådal

Selvom Åsted Ådal er fredet med offentlig adgang, skal du være opmærksom på, at jorden er privatejet og anvendes til land- og skovbrugsformål.

Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt at færdes til fods ad stier og veje fra kl. 6 til solnedgang. Det er tilladt at samle nødder, bær, svampe m.v. i begrænset omfang til privat brug langs veje og stier.

Ridning og cykling er ikke tilladt.
Specielt for det fredede område i Åsted Ådal er det, af hensyn til kreaturerne, ikke tilladt at medbringe hunde.

Rygning er forbudt fra 1. marts til 31. oktober på lyngklædte arealer, græsbevokset skovbund og nåletræsplantager. Brug af åben ild er forbudt året rundt.

Åsted Ådal er især kendt for sit unikke dyre- og planteliv og de gamle elletræer, der står som ranke og stolte soldater langs den rislende å.

Plantelivet

Især svampelivet i Åsted Ådal er særligt rigt og området er både nationalt og internationalt klassificeret i absolut topklasse. Floraen i Åsted Ådal er ligeledes utroligt varieret. Området har stadig en stor bestand af orkidéarter som plettet gøgeurt og bakke-gøgelilje.

Dyrelivet

På hedearealerne findes typiske arter som hedelyng, revling, blåbær og ene. De mange planter danner grundlag for et rigt antal insekter med mange dagsommerfugle, som ellers er i tilbagegang i det danske landskab pga. intensiv dyrkning. Ikke mindre en 58 fuglearter er blevet registreret i Ådalen, hvoraf kan nævnes ravn, rød glente, rødrygget tornskade og duehøg. Endelig er der en sund bestand af kronhjorte, rådyr, egern, ræve og krybdyr som hugorm, stålorm og firben.

Vinteren er en god tid at gå en tur i bunden langs åen. Du kan høre vandets rislen og du kan med stor sikkerhed træffe vandstæren og isfuglen, som begge har travlt med at fiske.

Om foråret er det tid til at vandre lidt mere på kanten af ådalen og se og dufte naturen. Masser af fugle træffes overalt, specielt spætterne kan høres hamre i skoven.

Sommer er blomstertid. I ådalen findes et utal af både sjældne og almindelige vilde orkideer. Tjærenellike, bakkenellike og gøgeurt er blot nogle af dem. Er du til sommerfugle- og insektjagt, er det nu du skal afsted.

Efteråret er svampetid. Her i ådalen kan du finde svampe, som ikke findes andre steder. Du kan bl.a. finde den sjældne oksetunge, som gerne vokser på døde egetræer, og flere træboende svampe findes her.

Der er én lang sti i ådalen - en fantastisk 7,5 km lang tur. Du vil undervejs støde på genveje, hvor du kan skære et loop af ruten. Her vil du også kunne finde vej tilbage til den p-plads, hvor du startede. Du kan starte ruten fra tre forskellige p-pladser. Ruten i Åsted Ådal er defineret som en trampesti. Det vil sige en sti på na­turens præmisser, hvor det er tilladt at få våde fødder. Området kan i pe­rioder være vådt og kan kræve gode vandrestøvler eller gummistøvler.

Det er muligt at komme over åen fire steder i ådalen. Der er lavet trapper, spang og små broer de steder, hvor det er nødvendigt. Der kan væ­re steder, hvor man må hoppe over en forhindring eller finde en vej uden om.

Det er sådan, det er valgt i åda­len. Det er et fredet naturområde og her må man gerne opleve, hvordan naturen forandrer sig året rundt.

Du vil på din vej komme gennem åben bøgeskov med udsigt over dyr­kede marker, hedelandskaber med lyng og ene og gennem troldeagtig skov og mystik langs Åsted å.

Slå alle sanser til her i ådalen, og du vil opleve en natur, der ikke fin­des mange steder.

Kort

Find ruter og faciliteter i Åsted Ådal

Print selv kort

I bakkerne lige nedenfor Åsted hytten boede i starten af 1900-tallet en eneboer ved navn Jens Peter Jensen. Han var veteran fra krigen i 1864 og levede et ejendommeligt liv på egen hånd, bosat i en lille hytte i Åsteds smukke natur. Her opdyrkede han ved hårdt arbejde en stor lyngbakke, som han omdannede til en unik og smuk have i terrasser med mange forskellige slags træer.

Haven vandt flere priser og blev bl.a. kendt for de mange særegne kampesten lang stierne. Sten som Jens Peter ved håndkraft havde gravet ud af bakken under anlæggelsen af haven. Du kan endnu se rester af et stendige på stedet, og man kan forestille sig, hvor stort et arbejde det har været.