Frederikshavn Kommune har fået tilsagn fra staten om økonomisk støtte til at undersøge muligheden for at tage ca. 80 hektar lavbundsareal ud af intensiv drift. Undersøgelsen skal vise, hvordan forskellige tekniske løsninger med afbrydning af dræn og grøfter vil påvirke omkringliggende arealer. Hvis lodsejerne derefter ønsker at deltage i projektet, vil ca. 80 hektar dyrkede marker blive til et lavbundet naturområde.