Gå til hovedindhold

Fejborg Bakke

Vil du opleve et af kommunes smukkeste områder, som byder på kuperet terræn og et væld af træer? Så skal du besøge Fejborg Bakke.

Billede af en mand, der går en tur ved Fejborg Bakke

Indhold

    I kanten af Jyske Ås gemmer sig en perle af et naturområde, som vi deler med Brønderslev kommune. Området er meget kuperet og du finder storslåede udsigter over Jyske Ås og store dele af Vendsyssel.

    Der er 4 afmærkede ruter i området, og Hærvejens cykel- og vandrerute passerer også igennem.  

    Så tag på tur i endnu et af kommunens naturskønne områder.

    Naturen ved Fejborg Bakke

    Landskabet omkring Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken er meget kuperet og varieret og opleves som en mosaik af skov, marker, moser, småsøer, overdrev og lyngklædte bakker. Mosaikken er opstået ved et samspil mellem de naturgivne forhold - stejle bakker og mager jord - og den påvirkning mennesker og dyr i århundreder har udsat landskabet for.

    De lyngklædte bakker skyldes den rovdrift fattige bønder tidligere var tvunget til at drive på den dårlige jord for overhovedet at kunne eksistere. Efterhånden som jorden blev udpint, indvandrede lyngen, der blev karakteristisk, især for den midterste del af Jyske Ås. De øde hedestrækninger blev tilholdssted for røvere og stimænd og skabte en usikker og frygtet barriere for færdslen mellem landsdelene.

    Mellem Grevsmosen og Slettingen findes stadig den type hedebakker, og her findes endnu i dag mange gamle velbevarede hulveje. Man kan også stadig finde rester af de jordhuler, hvor røverne holdt til.

    Selv om meget er ændret fra dengang, præges området stadig af de barske vilkår. De små gårde ligger i læ af bakkerne med korn- og roemarker på de fladere jorder, småskove på skråningerne, hvor pløjning er umulig og græsning på de fattigste og magreste jorder.

    Grusgravning i området mellem Fejborg Bakke og Bollebakken blev forhindret med fredningen i 1965. Syd for området blev der gravet grus i flere år, men grusgravningen er nu ophørt de fleste steder, og arealerne er blevet retableret og anvendes til landbrugsformål eller ligger hen som naturarealer.

    Afmærkede ruter i Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken

    Området omkring Fejborg Bakke, Grevsmosen og Bollebakken blev fredet i 1964 og udgør ca. 70 ha. Der er offentlig adgang til fods ad de afmærkede stier.

    • Gul rute – Fejborg bakke er 4 km*
    • Blå rute – Bollebakken er 4,5 km*
    • Grøn rute – Grevmosen er 4 km**
    • Rød rute – Slettingen er 3,5 km**

    Hele området bindes sammen af Hærvejens cykel- og vandrerute, der begge fortsætter helt til Frederikshavn.

    * Frederikshavn Kommune
    ** Brønderslev Kommune

    Den store variation i områdets vegetation giver mulighed for et rigt dyre- og fugleliv.

    Vandhullerne i Grevsmosen er gamle tørvegrave. Mose- og lyngtørv blev gravet først på sommeren, tørret og stakket på stedet og siden kørt hjem til omegnens gårde og husmandssteder. Tørv var vigtig som brændsel i forrige århundrede, da skovene næsten var hugget bort. Omkring år 1900 ophørte tørvegravningerne i Grevsmosen, og i dag er vandhullerne fine, små søer.

    Den ene sø ligger uforstyrret hen og kan skimtes mellem træerne fra stien. Der er stejle skrænter med dunhammer i kanten og åbent vandspejl med gråænder, blishøns og lappedykkere. Den anden sø, der er mere fladvandet, har en fin birkesump langs kanten og store områder, hvor tørvemosserne breder sig.

    I området er der god plads til grøftekantens planter. Mange af dem er gamle læge- og krydderurteplanter, som har haft stor betydning for husholdningen, f.eks. Rejnfan, Velduftende Kamille og Perikon.

    Rejnfan er en rank, krydret duftende, 50-100 cm høj plante med fjersnitdelte blade og en tæt halvskærm af gule, knaplignende blomsterkurve udenpå.

    Den er almindelig langs vejkanter og marskel og på bakkeskrænter. Den ses tit i tætte klynger, opvokset fra en forgrenet rodstok, hvorfra den breder sig. Rejnfan blomstrer juli-september.

    Rejnfan har været anvendt som ormedrivende middel i mange lande. Også mod trolddom og djævlebesværgelser og som elskovsmiddel var rejnfan god.

    Når blomsterne blev kogt i sødmælk, var den god mod kighoste. Den kunne fordrive fluer, væggelus og lopper. Rejnfan har fået tilnavnet ”herbaimmortalis” - den udødelige urt - da man indgned lig med den, så de ikke blev fortæret af orm.

    Velduftende Kamille er en etårig op til 35 cm høj urt med stærk duft. I maj-august udvikler planten hvide kurveblomster med gul midte. Kamille har siden oldtiden været en meget benyttet lægeplante, der er blevet brugt mod en lang række forskellige sygdomme. Den er værdifuld mod lette smerter pga. indholdet af Salicylsyre. I dag bruges de tørrede kamilleblomster mest til urtete, som er kendt for sin lindrende virkning på forkølelse og ondt i halsen.

    Prikbladet perikon er en op til 50 cm høj etårig krydder- og lægeplante. I juni-august udvikler Prikbladet perikon gule blomster, der indeholder et rødt farvestof. Siden oldtiden har planten været anset som en fremragende lægeplante, der blev brugt mod en lang række sygdomme. Man mente desuden, at den beskyttede mod ondskab og hekseri.

    I dag indgår Prikbladet perikon i forskellige naturlægemidler mod blandt andet depression. Prikbladet perikon er en god snapseurt, der giver snapsen en sødlig smag og en flot rød farve.

    Planten kaldes også for Johannesurt, fordi en legende siger, at planten voksede frem fra de bloddråber, der faldt fra Johannes Døberens afhuggede hoved.

    Selv om du færdes i et fredet område med offentlig adgang, skal du være opmærksom på, at jorden er privatejet og stadig anvendes til land- og skovbrugsformål. Her gælder de almindelige regler for færdsel i naturen.

    Særligt for det fredede område gælder:

    • Campering er ikke tilladt
    • Båltænding er kun tilladt på de anviste primitive lejrpladser
    • Hunde skal føres i snor
    • Al færdsel sker på eget ansvar, også på arealer med græssende dyr
    • Derudover gælder Naturbeskyttelseslovens regler om færdsel på private arealer